Praksis For Psykologi | Foredrag
24
page-template-default,page,page-id-24,ajax_updown_fade,page_not_loaded,

Foredrag

Selvledelse
– i en organisatorisk kontekst

Foredraget indeholder dels en gennemgang af selvledelsesbegrebets historie og dels en behandling af de udfordringer og dilemmaer, der kan være forbundet med implementeringen af selvledelse. Paradokset er at selvledelse forudsætter tydelig ledelse og klare rammer og vilkår for selvledelse, herunder en forventningsafstemning i forhold til, hvilken grad af selvledelse, der er tale om. Jeg vil give et bud på faktorer og opmærksomhedspunkter, der kan være med til at sikre en god implementering.

 

Angstens rolle i den kreative proces
– angsten som med – og modspiller

Dette foredrag belyser og diskuterer angstens rolle i den kreative proces ud fra Kierkegaards betragtninger omkring angst. Derudover inddrages et eksistenspsykologisk og et psykoanalytisk perspektiv. Angst ses i dag som patologisk og som noget, der skal dulmes. Men angsten har også en produktiv kraft, og min tese, som jeg vil underbygge i løbet af foredraget, er, at angsten er en uomgængelig medspiller i den kreative proces, og at en forståelse af dette kan hjælpe mennesker, der til daglig er i det kreative felt.

 

Stress-Af Workshop for Gymnasieelever
– betydningen af rytme og balance

Der har den seneste tid været fokus på, at mange gymnasieelever føler sig stressede i hverdagen og har problemer med at sove. Sammen med en kollega, der underviser i psykologi på gymnasiet, har vi sammensat en workshop, hvor vi dels fortæller om, hvad stress er og hvad stress ikke er. Derudover belyser vi årsager til stress, både et individuelt og et samfundsmæssigt perspektiv, og hvad man konkret kan gøre for at forebygge stress samt redskaber  til at mindske stress, herunder mindfulness.

 

Hildegard af Bingen Foredrag
– Hildegards musik

Hildegard af Bingen var en af middelalderens helt store kapaciteter. Hendes bøger og musik har i dag fået en renaissance. Hildegard af Bingen er interessant både ud fra et psykologisk og et musikalsk perspektiv. Hun var forud for sin tid ved at tænke musik og sang som helende for krop og psyke.