Praksis For Psykologi | Gravidsamtaler
165
page-template-default,page,page-id-165,ajax_updown_fade,page_not_loaded,

Gravidsamtaler

Gravidsamtaler er et samtaleforløb på 6 gange, 2 timer pr. gang, i grupper med 3 deltagere pr. gruppe. Fokus er på den tidlige tilknytning mellem mor og barn.

Sessionerne er delt op i to afdelinger:

  • Samtalen

At vente et barn er en af de store eksistentielle begivenheder i livet. Formålet med samtalerne er at skabe et rum, hvor gravide kan tale om og dele de tanker og overvejelser, der melder sig i løbet af graviditeten og reflektere over det at skulle være mor og rollen som mor, relationer til egne forældre og søskende og tilknytningsmønstre.

Fordelen ved at samtalen foregår i en gruppe, er det potentiale, der ligger i at kunne dele erfaringer.

 

  • Vejrtrækning og sang under graviditeten

Det har jo i mange år været fokus på betydningen af musik under graviditeten i forhold til at stimulere og styrke barnets musikalske kompetencer (Mozart-effekten).

Et andet fokus er det relationelle aspekt – den gensidige tilknytning, der sker, når moderen knytter sig til det ufødte barn ved at synge for det, og det ufødte barn knytter sig til moderens stemme og den ro, sangen skaber – hvorved sangen bliver et redskab til den tidlige tilknytning.

Vejrtræningen er vigtig i forhold til iltningen af blodet hos både mor og barn, og fokus på vejrtrækningen kan være et redskab til afslapning og ro (vejrtrækningen er jo en vigtig del af f.eks. yoga og mindfulness).

Vejrtrækningen og det at synge kan endvidere bruges som et stressreducerende redskab under og efter graviditeten (for både mor og barn).

Endvidere vil der blive arbejdet med specifikke vejrtrækningsteknikker, der kan anvendes ved fødslen. Forskning har vist, at vejrtrækningen har en vigtig betydning i forhold til smertelindring (og smerteoplevelse) i forbindelse med fødslen.